Coaching

Professionel individuel- eller kollektiv coaching tilbydes med udgangspunkt i kognitive, anerkendende og ressourcefokuserede metoder og tænkning.

Har du en sag med en person, er en af dine ansatte eller er I alle i afdelinger, udsat for påvirkning over evne af arbejdsopgaver eller en klient, tilbydes guidning og coaching med en indgående forståelse for, hvad der kan handles på frem i tiden – både i morgen og om to år.



Pædagogisk coaching

 

Fundamental interkulturel forståelse er vores mest betydningsfulde ressource. Forståelse for, hvad der er svært for den sent ankomne flygtning i Danmark og samarbejde med forældre til børn, der vokser op i et Danmark, der er meget anderledes end den kultur de selv voksede op i, er en af vores stærkeste forcer. Vi var selv igennem betydelige integrationsudfordringer, før vi kunne skrive dette. Vi arbejder altid anerkendende og lægger vægt på menneskets egen forståelse som alternativ til en kommanderende tilgang.

Vi mødes og finder ud af, at vi er mere ens i vores grundforståelse, end vi er forskellige – vi er mennesker, det er vi enige om og anerkender – det er vores udgangspunkt. Hvor vi bagefter skal hen, det handler om at samarbejde. Vi kan skabe en bæredygtig fremtid for dem vi arbejder med og med det vi tilbyder. Hvis vi ikke evner det, siger vi fra og guider gerne videre til psykologer, arbejdsmarkedsafdelinger, skoler osv.

 

Vi anviser ikke blot – vi tager borgeren i hånden og viser vejen. Vi tager med de første dage, når en skal i skole, til psykolog, på arbejdet og indføres i et nyt liv i Danmark – det gør vores indsats til et anderledes tilbud.

Forskellighederne – dem tager vi med tiden. Hvor vi mødes, der mødes vi ligeværdigt – både med direktøren og skolebarnet. Vi arbejder ikke kun med udvikling, vi arbejder også for forandringer – og vi følger op og holder ved de hænder mennesker rækker os.
 

Pris for coaching og pædagogisk konsulent

Pris for coaching og pædagogisk assistance: 350,- kr. pr. påbegyndt time + transporttid + kørselsgodtgørelse til og fra konsulentens bopæl.

Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse af en given opgaves omfang.

Bestil en coach og pædagogisk konsulent HER…

:::::::::::::::::::::::::::

Hvem kan coache?

At være coach er ikke en beskyttet titel og derfor kan alle kalde sig coaches og udøve coaching. Eller for den sags skyld etablere en coachinguddannelse. Nogle uddannelser specialiserer kursisterne i f.eks. stress, business- eller lifecoaching. Og nogle coaches vælger efter endt uddannelse at præcisere deres område ved at kalde sig eksempelvis executive-coach eller sports-coach. På Coach.dk finder du coaches der er certificeret fra en af de uddannelser vi samarbejder med pga deres høje kvalitet og bekendelse til de internationale standarder for etik, mål og professionalisme.

Hvordan foregår coaching?

Coaching foregår typisk som et fysisk møde der varer mellem 45 min og tre timer. Men mange er også glade for telefoncoaching eller coaching via elektroniske medier. Coachen har ansvaret for at styre samtalen fremad, primært ved hjælp af spørgsmål. Coachen er ikke-dømmende og neutral og har ingen anden dagsorden end at være et professionelt redskab til at styrke processen fremad, uanset målet. Du kan forvente at coachen indleder med at afklare forskellige praktiske forhold og rammer for forløbet, ligesom du vil have mulighed for at stille spørgsmål.

Hvem bliver coachet?

Professionel coaching anvendes af helt almindelige og overordnet velfungerende mennesker, der ønsker at udvikle sig på et eller flere arbejds- eller livsområder. Coaching anvendes både af privatpersoner/par og i stadig højere grad i virksomheder, hvor medarbejdere/ledere eller teams coaches på konkrete problemstillinger eller opgaver. Det er coachens ansvar at vurdere om en person er egnet til et coachingforløb eller vil kunne få bedre støtte et andet sted.

Hvorfor blive coachet?

For private giver et coachingforløb ofte en højere energi og bedre resultater. Forudsætningen for et højt udbytte er især viljen til forandring, modet til at være ærlig og en god kemi med coachen. Nogle bruger coaching kontinuerligt og andre vælger at opsøge en coach når de har en konkret problemstilling, en dårlig vane de vil kvitte eller en vigtig beslutning de skal træffe.

Virksomheder anvender i stadig stigende grad coaches til en-til-en samtaler, teamcoaching eller faciliteringsopgaver. Det er ofte ønsket om trivsel, medarbejderfastholdelse og bedre resultater der får virksomheder til at bruge coaching.

Hvad koster coaching?

De fleste coaches koster fra 600-2000 kr/t . Når du som privatperson eller virksomhed har haft en indledende snak med en coach og klarlagt omfanget af et samarbejde, vil du typisk blive præsenteret for en samlet pris. Det er også udbredt med rabatordninger, klippekort osv, så spørg den enkelte coach.


Hvad er coaching?


Coaching er et begreb i udvikling. I nyere tid har coaching sit udgangspunkt i sportsverdenen og er herfra udviklet sig til at blive anvendt både i erhvervslivet og i privatlivet.


Begrebet coaching er på ganske få år blevet meget udbredt i Danmark. Indenfor branchen er coaching ofte defineret som en professionel samtale, hvor coachen neutralt og ikke-rådgivende styrer processen i mål ved hjælp af åbne spørgsmål. Netop fordi coaching ikke er rådgivning, vejledning eller terapi, men snarere et objektivt refleksionsværktøj, kan det anvendes meget bredt.

GET FREE INITIAL CONSULTATION